Psykolog Rie Strange

Om mig

Specialiseret i legeterapi

Jeg er både mor, kone, datter, søster, veninde, psykolog, med meget mere, men først og fremmest er jeg et menneske med styrker og svagheder, ligesom alle andre.

Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.), og efter ansættelser i både det private og det offentlige, besluttede mig for at starte som privatpraktiserende psykolog, i Aarhus, i efteråret 2018. Som psykolog indenfor det offentlige oplevede jeg, at skulle kæmpe for mere tid, mere fordybelse og mere kvalitet i arbejdet, for at sikre trivslen for de børn og familier, som jeg var heldig at møde. På daglig basis blev jeg frustreret over de rammer, som jeg kunne tilbyde, og jeg ønskede at gøre mere og tilrettelægge forløb, som var tilpasset netop den problematik, der var på spil for det enkelte menneske – fremfor at arbejde ud fra den kasse problematikken passede i. Jeg oplevede, at ‘mennesket blev væk’, og jeg ønskede mere tid med klienterne, fremfor at sidde foran en computerskærm, og dermed bruge min tid på det, der giver mest mening for mig – nemlig terapi.

Derudover mærkede jeg et stigende behov for at skabe mit eget arbejdsliv og sørge for en god balance mellem mit eget familieliv og mit arbejde.

Jeg har specialiseret mig i legeterapi og arbejdet med børn og deres forældre. Bl.a. igennem mit samarbejde med Jytte Mielcke, som har Institut for Legeterapi, og som anses for at være en af de allerbedste børnepsykologer i Danmark.

Dertil tilbyder jeg også parterapi og individuelle terapier til både unge og voksne, hvor jeg har arbejdet under sygesikringen, og dermed har bred erfaring indenfor alt fra depression og angst til eksempelvist seksuelle overgreb samt omsorgssvigt i barndommen.

Psykolog, Rie strange, legeterapi, aarhus
Psykolog, Rie strange, legeterapi, aarhus
Om mig

Min tilgang og metode

Igennem en årrække har jeg specialiseret mig i børn og familier. Siden 2013 har jeg lavet terapi med børn og deres forældre med god effekt. Jeg har sideløbende haft en ansættelse i børnepsykiatrien, hvor jeg har været en del af psykologgruppen i småbørnspsykiatrien.

Jeg arbejder primært psykodynamisk. Det vil sige, at jeg har fokus på relationer og tilknytning, symboler og på at kigge bag adfærden, for at forstå den nuværende situation og symptomer.

Særlig erfaring med legeterapi, forældrerådgivning, parterapi og individuelle terapier, hvor fokus er på indsigt, relationer og forståelse af symptomer og adfærd igennem tidligere erfaringer og tilknytningsobjekter.


Læs mere om legeterapi
Om mig

Efteruddannelse

  • Grunduddannelse i psykodynamisk psykoterapi og legeterapi med børn og unge v/ Institut for legeterapi. Psykologpraksis Jytte Mielcke.
    • Legeterapi og observationsmetode
    • Legeterapi og traditioner
    • Psykodynamisk teori og traumer
    • Attachment teori og tilknytningsforstyrrelser
  • 1-årig praksiskandidatstilling v/ psykologpraksis Jytte Mielcke
  • "Mindfulness and Experimental Dynamic Therapy" v/ Allen Kalpin
  • "RELATIONSFOKUSERET PARTERAPI" v/ Psykolog Lone Algot Jeppesen

Jeg modtager løbende supervision for at dygtiggøre mig, og for at sikre kvaliteten af mit arbejde. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og arbejder ud fra de etiske principper for nordiske psykologer.

Psykolog, Rie strange, legeterapi, aarhus