Legeterapi

Igennem leg udvikler barnet sig, og det lærer at forstå dets verden, dets relationer og dets følelser. Ved hjælp af leg og legetøj fortæller barnet, hvad det er optaget af, på både et bevidst og et ubevidst plan, og derfor kan man via legen få kontakt til de problemstillinger, som barnet måtte bære på. Barnet har ikke sprog til at udtrykke komplekse indre problemstillinger, og derfor bør man heller ikke forvente, at barnet ville kunne redegøre for dets indre livsverden ved hjælp af samtale. Derfor giver det mening at arbejde legeterapeutisk – børn leger deres verden ud, deres forestillinger, deres fantasier og deres virkelighed.

Legeterapi tager udgangspunkt i teorien om, at børn bearbejder deres følelser og deres livsverden gennem leg.

Leg, kreativitet og fantasi er barnets følelsesmæssige sprog. Det enkelte barn udtrykker dets indre verden (tanker, følelser, erindringer og opfattelse af verden) via de frie associationer (altså hvad der ubevidst falder det ind), igennem symboler og i relation til børnepsykologen. Legen er ustruktureret, og foregår på barnets præmisser. Jeg følger dermed barnets initiativ, og påvirker eller “blander” mig ikke i legen, med mindre barnet direkte beder mig om det. Dermed får jeg legens helt ‘rene’ udtryk, set udelukkende fra barnets perspektiv, som jeg så derefter går på opdagelse i sammen med barnet. Jeg indtager en nysgerrig position, hvor jeg spørger ind til, og kommenterer på legens indhold, figurernes positioner, følelser mm. Her er jeg, som børnepsykolog, uddannet til at se og forstå symbolikken bag, mærke barnets sindsstemning både i rummet og i relation til mig, samt til at fornemme hvilken intervention, der vil gavne barnet til at opnå større indsigt i egen situation, som dermed kan bidrage til bearbejdning af de eventuelle indre konflikter. Dette bl.a. igennem gentagelsen af legen, som udvikler sig og ændrer sig, alt efter hvor barnet er i dets følelsesmæssige proces.

Jeg går til barnet med en omsorg, en nysgerrighed og masser af kontakt. Min antagelse er, at alle følelser er ‘rigtige’, og der er plads til det hele i legeterapirummet. Det er en setting, hvor barnet kan udforske udtryk, grænser samt blive rummet og forstået i selv den mest uhensigtsmæssige form for adfærd.

Sandkassen spiller en central funktion i rummet, hvor barnet kan lave opstillinger med legetøjet, og lege med det heri. Legetøjet er særligt udvalgt udfra deres symbolværdi, og respræsenterer vigtige og kendte aspekter af barnets fantasi og verden. Legetøjet fungerer som barnets ord, og legen som barnets sprog. Jeg oplever, at legen sætter barnet og dets udtryk fri, og det er således min opgave at sætte de ord op, som barnet ikke selv har – i det tempo barnet har brug for, for at bearbejde og rumme det. Når barnet bliver mødt og spejlet, på et dybere psykologisk plan, i deres leg, såvel som i relationen til mig, som børnepsykolog, kan det mærkes i en ændring i barnets adfærd, i den specifikke leg i øjeblikket, hvor barnet ofte vil udtrykke en lettelse, og en anden forståelse af det selv og dets omgivelser.

For at et barn kan have gavn af legeterapi kan der være relationelle, adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemstillinger i spil. Det er ikke afgørende, om det er problematikker i hverken mild eller svær grad. Hvis I som forældre, eller jer som myndighed, har svært ved at forstå barnets adfærd, og det ikke føles tilstrækkeligt med pædagogiske tiltag, kan legeterapi være en god måde at kigge bag adfærden, og forstå barnet på en ny måde, hvortil at legeterapien kan have bearbejdende effekt på den specifikke indre problemstilling.

Det kan være, at barnet reagerer på grund af ændringer i hverdagen, pga. forældres skilsmisse, skolestart, søskendejalousi, eller der kan være tale om krise- og sorgreaktioner i forbindelse med sygdom, dødsfald, en ulykke eller andre former for traumatiske hændelser. Nogle forældre oplever relationelle vanskeligheder til deres børn; at barnet er meget vredt, udadreagerende mod forældrene, eller trækker sig fra kontakten og afviser mor og far. Baggrunden for at iværksætte legeterapi kan desuden være tilknytningsvanskeligheder i mere alvorlig grad; såsom omsorgssvigt, seksuelle overgreb mm., dertil vil børn af forældre med psykiske lidelser ligeledes kunne profitere af denne terapiform.

Det er typisk børn i alderen 4-10, som har særlig glæde af legeterapien, men alt efter udviklingsniveau vil både yngre og ældre børn også kunne finde mening i at arbejde legeterapeutisk. Jeg laver også terapi med unge, hvor terapien bærer mere præg af en voksen terapisamtale, men hvor der kan suppleres med nogle opstillinger i sandkassen eller tegninger undervejs, som kan hjælpe den unge med at komme bedre i kontakt med dem selv, og som kan hjælpe mig til at forstå dem på et dybere plan, end hvad de evt. har ord til.

Vi leger! Så simpelt er det (næsten). Legerummet er fyldt med både alvor og sjov. Leg er også relationsskabende, og det er helt centralt, at barnet oplever en god, tryg og tillidsfuld relation til mig som psykolog. Derfor er det vigtigt, at temaerne også engang imellem blot er lette og sjove, når barnet har brug for det. Andre gange er der alvorlige temaer på spil i legen, hvortil barnet også følelsesmæssigt reagerer på det. Ofte kan barnet give udtryk for en indre uro, en vrede eller en tristhed enten i legen eller i relation til mig.

Barnet leger og udtrykker sig, og jeg støtter, kommenterer og hjælper barnet undervejs igennem min tilstedeværelse og mine ord.

Jeg starter altid et forløb med at møde jer forældre til en samtale om barnet, om jer (både den nuværende situation og historikken omkring barnets liv) og hvad I ønsker hjælp til. Det er helt essentielt for barnets udvikling og bedring, at I som forældre er engageret i forløbet, og at I får støtte undervejs til at kunne hjælpe barnet derhjemme. Derfor skal der være løbende forældresamtaler.

For at kunne skabe tillid og et trygt rum for barnet, og dermed forandring på sigt, er det vigtigt, at barnet kommer 1 gang ugentligt i starten. Det er vigtigt, at barnet kommer til sine sessioner for at behandlingen skal virke, og barnet skal få det bedre.

Det er svært at sige på forhånd, hvor mange gange barnet skal komme i terapi. Som udgangspunkt ønsker jeg at se barnet min. tre gange, for at kunne danne mig et billede af, hvor meget der er behov for, og hvilke problemstillinger, der kan være i spil. Herefter skal vi mødes til en forældresamtale, hvor vi sammen skal skabe en ny forståelse af barnets adfærd, og dermed vurdere hvor meget hjælp, der, som udgangspunkt, vil være brug for. Det er dog vigtigt, at barnet fortsætter behandlingen, indtil jeg, som børnepsykolog, vurderer, at barnet er i stand til at afslutte forløbet. Det kan forværre barnets symptomer, hvis behandlingen stoppes pludseligt og før tid. Dertil skal det sikres, at de voksne omkring barnet vil være i stand til at støtte barnet i dets videre udvikling, og har den relevante indsigt i barnets problemstillinger.

Som beskrevet ovenfor, spiller I som forældre en helt central rolle i at støtte jeres barns forløb hos mig. Da børn, deres udvikling og trivsel er afhængige af deres forældre og omsorgspersoner, vil det være vanskeligt at hjælpe barnet, hvis ikke forældrene er godt hjulpet til at støtte barnet derhjemme også. Derfor skal I til sideløbende forældresamtaler, hvor I vil få rådgivning og sparring, alt efter behov og problemstilling.

Dog er legeterapirummet barnets eget under terapien, og derfor skal I befinde jer i venteværelset, eller i byen i nærheden af lokalerne, mens barnet er i terapi. I sjældne tilfælde kan det vise sig nødvendigt at have en forælder med inde i rummet noget af tiden. Det er vigtigt at al kommunikation mellem børnepsykologen og forældrene foregår i de planlagte forældresamtaler, eller ved evt. aftalte telefonopkald, således barnet ikke får opleves af, at der sendes beskeder ‘henover hovedet’ på barnet. Det gælder også særligt, hvis der er en forværring af symptomer, modstand mod at komme mm.

I første forældresamtale vil vi tale om, hvordan jeres barn skal forberes bedst muligt før første terapisession. Det kan være individuelt, hvad barnet har behov for, og hvor bevidst barnet er om sine vanskeligheder, hvorfor vi må lave en specifik vurdering sammen i første samtale.

Det er helt almindeligt, at barnet på tidspunkter af forløbet ikke har lyst til at komme i terapi. Dette er ofte et tegn på, at barnet kommer i kontakt med nogle svære følelser, som det har lyst til at undgå at mærke igen. Hvis dette sker, er det vigtigt, at holde fast i at barnet skal afsted, og at støtte op om terapien overfor barnet. Her kan det være relevant med ekstra støtte igennem forældresamtalerne, så vi sammen kan hjælpe barnet bedst muligt med at komme til sine planlagte terapier.

Jeg har tavshedspligt overfor barnet*, hvilket helt naturligt kan føles svært for jer som forældre, fordi I er bekymrede og gerne vil vide, hvad der foregår. Det er dog vigtigt, at barnet ved, at det kan tale og lege om alt, der falder det ind. Det betyder, at jeg ikke vil fortælle detaljerne omkring det, barnet leger og fortæller, men I vil blive informeret om de overordnede temaer og de væsentlige problemstillinger, som jeg får kendskab til under det terapeutiske forløb, hvilket vil danne grundlag for de sideløbende forældresamtaler.

Hvis dit barn siger noget om dig, vil det være helt naturligt. Det vil faktisk være mere bemærkelsesværdigt, hvis barnet ikke taler/leger om sine forældre. I er, som forældre, de vigtigste nøglepersoner i barnets liv, og dermed hele udgangspunktet til at forstå relationer og sig selv, så uanset problemstillingen, er I en del af barnets verden og dermed også en del af de erfaringer, som de leger ud. Jeg er uddannet og trænet til at kigge bag barnets udtryk, og jeg er vant til leg, som har fantasifulde udtryk. Det meste leg er symbolsk og skal forstås på mange niveauer, hvilket jeg altid har med i mine vurderinger.

* I sjældne tilfælde kan det være aktuelt at bryde tavshedspligten, hvis barnet fortæller noget bekymrende, som jeg vil være nødt til at informere myndighederne om. I disse tilfælde vil forældrene ligeledes altid blive informeret.

I det tilfælde er legeterapi fortsat yderst relevant. Der kan være flere årsager til, at børn ikke leger, og der er mange forskellige typer af leg. Med nogle børn vil det være relevant at komme med nogle forslag til, hvordan de kan udtrykke sig, og ellers forsøge at udforske, hvorfor det er svært at “give slip” og bare lege. Ligesom voksne der kan have svært ved at tale om og at sætte ord på følelser, kan dette også gælde for børn og leg. Der er udover sandkasse og legetøj også tegneredskaber, modellervoks, bolde mm. Derudover handler en stor del af legeterapi om relationen mellem barnet og psykologen, ligesom i voksenterapi, og her vil der altid være mulighed for at arbejde. Men måske dit barn endda kan lære glæden ved at lege efter at have været i et forløb.

Teorierne og praksis omkring psykodynamisk børnepsykoterapi og legeterapi stammer helt tilbage fra nogle af psykologiens helt store teoretikere.

Anna Freud (Sigmund Freuds datter) og Melanie Klein var nogle af de første til at beskæftige sig med terapi af børn, hvor leg var det centrale “medium”/sprog mellem terapeuten og barnet. Klein skrev bl.a., at legen er barnets vigtigste medium til at udtrykke sig, og at barnet udtrykker sig symbolsk istedet for verbalt, som den voksne klient gør. Donald Winnicott, som var britisk børnelæge og psykoanalytiker er desuden en af de vigtigste teoretikere bag forståelsen af og udviklingen af legeterapi. Winnicott tillagde leg og kreativitet afgørende betydning for ethvert enkelt menneskes mentale tilstand, og tydeliggjorde vigtigheden af, at det terapeutiske rum også er fyldt med lyst og glæde for at opbygge en tryg og tillidsfuld relation mellem barnet og psykologen. Sidenhen er legeterapien blevet yderligere udviklet og udforsket, men fortsat funderet på de oprindelige teorier om børnepsykoterapi.

Legeterapi (og individuel terapi med børn generelt) er desværre ikke en synderligt udbredt metode idag i Danmark, og jeg oplever et meget ringe kendskab til det – endda blandt psykologer i Danmark, da man i højere grad har tradition for udelukkende at arbejde ‘omkring’ barnet – sitedet for med. I udlandet er det dog langt mere udbredt, og særligt USA og England har mangeårige traditioner med legeterapi. Se bl.a.

– Association for Playtherapy, United States: https://www.a4pt.org/

– Anna Freud Center, London: https://www.annafreud.org/

– Erica Stiftelsen, Sverige: http://www.ericastiftelsen.se/

Herhjemme har psykolog Jytte Mielcke oprettet Institut for legeterapi, og tilbyder som den første i Danmark specialistuddannelse i legeterapi: https://www.jyttemielcke.dk/

Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, før I vil kunne mærke en forskel i barnets velbefindende eller den måde det udtrykker sig på i omgivelserne. Ofte vil symptomerne og adfærden forværres i starten, da barnet får åbnet ind til det, der er svært, og som det måske har forsøgt at fortrænge førhen. Barnet kan endda opleves at falde tilbage til tidligere udviklingstrin. Dette er helt almindeligt og en del af den terapeutiske proces. Her kan det være relevant med ekstra støtte til jer som forældre igennem forældresamtalerne.